Det meget omdiskuterede paradigmeskifte i udlændingepolitikken har ændret fokus fra at integrere flygtninge i det danske samfund til i stedet at forberede dem på at rejse tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt.
Paradigmeskiftet betyder blandt andet, at opholdstilladelser til flygtninge fremover kun er midlertidige. Integrationsydelsen er omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Det er blevet lettere at hjemsende flygtninge, og samtidig er det gjort mere attraktivt for flygtninge at rejse frivilligt hjem med en check i baglommen fra den danske stat.
Men kritikerne er dybt bekymrede for, at årtiers kamp for at fremme integration af udlændinge i Danmark vil blive bombet tilbage. De er bange for, at virksomheder vil være mindre tilbøjelige til at ansætte flygtninge og bruge ressourcer på at optræne dem, hvis flygtningene alligevel skal rejse tilbage efter en periode. På samme måde kan flygtninge også være mindre tilbøjelige til at investere i deres ophold, lære det danske sprog og træne til arbejdsmarkedet, hvis de alligevel kan se frem til en hjemsendelse.
Nu viser den nye analyse, at beskæftigelsen for flygtninge siden august 2019 er faldet og stagneret på tværs af alle asylårgange, netop som mange kritikere havde spået. Dermed er flere års markant stigning i beskæftigelsen af flygtninge og familiesammenførte nu på retur.
Fortsætter dette fald i beskæftigelsen, kan det få store konsekvenser for integrationen i Danmark, forudser Rasmus Lind Ravn, postdoc ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.
”Faldet sætter ind på alle årgange, og det betyder, at andelen af flygtninge i beskæftigelse topper på et stadigt lavere niveau. Hvis det fortsætter sådan, ender flere og flere flygtninge uden job,” siger forskeren, som også er medlem af Flow, en forskergruppe på Aalborg Universitet, der undersøger, hvordan flygtninge og indvandrere påvirker velfærdssamfundet i Danmark og de andre nordiske lande.
